×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 26. september 2021, kl. 10:30

Tilmelding til kirkekontoret senest tirsdag den 21. september 2021. Betaling: 130 kr. gerne via MobilePay 22363 - skriv "kirkedag" i kommentarfeltet. 

Årets kirkedag indledes med høstgudstjeneste i Vor Frue Kirke. Herefter er der frokost + kaffe i Arena Assens. 

Efter frokosten er der foredrag kl. 13.00 - "Grænsen har skabt Danmark" med Hans Hauge,
Uden grænser ville der ikke være genforening. Og uden nationalisme ville der ikke være grænser. Sigrid Undset sagde: grænsen har skabt Danmark, og hun kaldte sydgrænsen en åndsgrænse: Sønderjylland adskilte to uforenelige ”åndstyper”. I dag siger vi blot kulturer i stedet for åndstyper, for kultur har erstattet ånd. Grænsen beskytter nationalstaten som en statsform, der hviler på to ben: folk og fjende. Når grænser forsvinder, forsvinder fjenden og dermed tillige folket.

Hans Hauge er dr.phil. og lektor emeritus i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet. Desuden kommentator og forfatter til mange artikler og bøger om litteratur, politik og teologi.

Kl. 15.00 er der koncert i Vor Frue Kirke med Vestfyns pigekor. 

Koncerten bliver startskuddet til, at Det Vestfynske Pigekor vender tilbage til ”normalen” efter den coronapause, hvor vi ikke har kunne synge sammen.

”Det vestfynske Pigekor” består af ca. 20 piger fra ”Assens musikskoles Pigekor” og ”Kirkernes Pigekor” ved Ørsted-, Søllested-, Vedtofte-, Glamsbjerg- og Køng kirker.

Programmet kommer til at bestå af danske og engelske sange, samt en enkelt tysk og en enkelt færøsk sang. Koret skal i foråret synge i en stor musikforestilling i Frederikstad i Sydschleswig i anledning af byens 300 års jubilæum og en lille måned senere til Færøerne på korrejse.

Ved koncerten bliver der også et par indslag med musik for fløjte og klaver ved korets leder, Rikke Barsøe Florens, på fløjte og korets akkompagnatør, Henrik Sørensen, på klaver.

Høstgudstjeneste og kirkedag
Medvirkende
Ole Hyldegaard Hansen
Sted Damgade 17, Damgade 17, 5610 Assens
Pris
130